Softwareudvikler (Danish)

PDC A/S søger dygtige udviklere til design, arkitektur, kodning og test af vagtplanlægnings­systemer. Har du interesse for planlægnings- og beslutningsstøttesystemer, er du måske vores nye kollega.

Vores VagtPlan team er i stor vækst, og vi søger derfor nye kollegaer til at hjælpe os på vores rejse. Du har nu muligheden for at blive en del af et innovativt softwarefirma, der er førende indenfor planlægnings- og optimeringsløsninger i bl.a. sundhedssektoren, til ambulancetjenester og den private sektor.

Om PDC

Vi er et dansk softwarehus med internationalt fokus. Vi har i mere end 30 år udviklet avancerede planlægnings- og ressourcestyringsløsninger til en række brancher – herunder vagtplanlægnings­systemer til både offentlige og private kunder samt specialløsninger til lufthavne og flyselskaber.

Vi er i dag omkring 140 medarbejdere med hovedkontor i Brøndby og datterselskaber i England, Canada, Singapore, Colombia og Rusland. Se mere: www.pdc.com

Om rollen

Du vil deltage i alle faser af udviklingen: design, arkitektur, kodning og automatiske test. Du vil blive en del af et agilt team af både erfarne- og nye udviklere, supportere, kundekonsulenter og projektledere, hvor I sammen vil arbejde projektorienteret. Du vil have rig mulighed for at have indflydelse på, hvilket team (og dermed projekter) du er mest interesseret i at arbejde i, om det så er toolsudvikling, forretningslogik eller applikationsudvikling.

Udover det mere visionsprægede projektarbejde vil der også være en vedligeholdelse af det nuværende produkt og den store kodebase, som ligger til grund for al vores forretning.

Vi bruger mange forskellige værktøjer, så erfaring med at sætte sig ind i nye teknologier er fordelagtigt. Langt størstedelen af vores backend kode er udviklet i Visual Prolog®, som er et inhouse udviklingsværktøj baseret på deklarativ prædikat logik. Det giver dig direkte adgang til udviklerne af vores basisprogrammel.

Om dig

Det er ikke afgørende, om du kan det ene eller andet software, men du skal have generelle stærke kompetencer og god forståelse for softwareudvikling. Interesse og god forståelse for objektorienteret programmering, lineær programmering, Programming Language Design (PLD) og Operations Research (OR) vil være en fordel.

Vi vil gerne tiltrække ildsjæle, der brænder for deres fag, og som kan være med til at udvikle både PDC og sig selv. Du skal være med til at opfylde vores ambition om at levere høj kvalitet og succesfulde projekter.

Hvad du kommer med til dit nye team

  • Teamplayer, spiller positivt ind i det kollegiale fællesskab
  • Har en relevant IT-uddannelse såsom datalog eller softwareingeniør
  • Stærk logisk sans
  • Proaktiv og omhyggelig
  • God forståelse for softwarekvalitet og arkitektur
  • God til dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt

Livet på PDC

Bliv en del af et spændende og inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og motiverede kollegaer. Vi lægger stor vægt på, at du udvikler dig fagligt, og kan medvirke til, at vi sammen fortsat fremstår som den førende leverandør på vagtplanlægningsområdet. Ønsker du at blive udfordret på din kompetencer, er du landet det rigtige sted.

Vi har sociale og kulturelle arrangementer, sportsaktiviteter og en attraktiv kantineordning. Vi har familievenlige arbejdsvilkår, en flad organisation, frihed under ansvar samt en fri og uformel omgangstone. Vi tilskynder en sund livsstil med fleksible arbejdstider.

Ansøgning 

Lyder det som et job, der passer på din profil? Så send din ansøgning til hr@pdc.com. Du kan kontakte Michael Brandt på tel. 3636 0000 eller michael.brandt@pdc.com for at høre mere om jobbet.

Janni Jespersen,
HR Manager

I'm here to help you

Call me obligation-free to discuss your business needs

Get in touch