Applikationssupporter (Vagtplan/Tjenestedtid)

PDC A/S søger en applikations- /vagtplanskonsulent med flair for kundeservice. Har du evnen til at forstå og formidle brugen af komplekse IT-løsninger, så har du nu muligheden for at blive en del af et innovativt softwarefirma, som er førende indenfor planlægnings- og optimeringsløsninger i bl.a. sundhedssektoren, ambulancetjenester og den private sektor.

Om rollen:
Du kommer til at arbejde med 2’nd level support af vores primære program PDC Plan, som indeholder elementer som VagtPlan, MinPlan, TeamPlan, FunktionsPlan oa. løsninger. Du kan også få lov til at bidrage til at udvikle innovative ideer/apps til fremtidens løsninger til Sundhedssektoren.

Vi løfter i flok, og du bliver en del af vores VagtPlan-team. Jobbet er altid i udvikling, så det er sjældent kedeligt hos os. Vores team består bl.a. af udviklere, konsulenter og projektledere.

Dine faste opgaver omfatter bl.a.:

  • Rådgivning og vejledning til løsninger
  • Fortolkning af aftaler/overenskomster og arbejdstidsregler
  • Superbruger
  • Applikationssupport
  • Test
  • Dokumentation
  • Undervisning
  • Kundekontakt/-besøg
  • HelpDesk vagtordning

 

Vi tilbyder:
Vil du være en del af et spændende og inspirerende, internationalt arbejdsmiljø med dygtige og motiverede kollegaer. Vi lægger stor vægt på, at du udvikler dig fagligt, og kan medvirke til, at vi sammen fortsat fremstår som den førende leverandør på planlægningsområdet. Ønsker du at blive udfordret på dine IT-kundskaber, er du landet det rigtige sted. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring.

Vi har sociale og kulturelle arrangementer, sportsaktiviteter og en meget attraktiv kantineordning. Vi har familievenlige arbejdsvilkår, en flad organisation, frihed under ansvar samt en fri og uformel omgangstone. Vi tilskynder en sund livsstil med fleksible arbejdstider.

Om dig:
Vi forestiller os, at du har en baggrund fra sundhedssektoren eller har beskæftiget dig med vagtplanlægning eller planlægningsløsninger inden for andre områder.

  • Erfaring med vagtplanlægning, gerne på superbruger niveau
  • God forståelse for arbejdstidsregler, lokalaftaler og overenskomster
  • Teamplayer, spiller positivt ind i det kollegiale fællesskab
  • Brænder for servicefunktionen og samarbejde
  • Har forståelse for og er nysgerrig på IT-området
  • Kommunikerer godt og forståeligt både mundtligt og skriftligt
  • Taler og skriver flydende dansk

Ansøgning
Lyder det som et job, det passer på din profil? Så send din ansøgning til Michael Kock fra EasySearch, som står for rekrutteringen. Du kan kontakte Michael Kock på tel. +45 42 78 42 78 eller mko@easysearch.dk. Ansøgning skal sendes via link i jobopslag.

Om PDC
PDC er et dansk softwarehus med internationalt fokus. Vi har i mere end 30 år udviklet avancerede planlægnings- og ressourcestyringsløsninger til en række brancher til både offentlige (4 regioner i DK) og private kunder samt special løsninger til lufthavne og flyselskaber.

Vi er i dag omkring 140 medarbejdere med hovedkontor i Brøndby og datterselskaber i England, Canada, Singapore, Colombia og Rusland.

Ansøg stilling

 

Janni Jespersen, HR-chef

Jeg er klar til at hjælpe

Ring gerne for en uforpligtende snak

Kontakt os