Senior Ui / UX Designer

Er du en erfaren UI / UX designer med lyst til at bringe vores planlægningsløsninger til nye højder af brugervenlighed?

Så er du måske vores nye kollega!

Din nye arbejdsplads

PDC er et dansk softwarehus med en imponerende international rækkevidde. Med mere end 30 års erfaring har vi specialiseret os i udviklingen af avancerede planlægnings- og ressourcestyringsløsninger, der dækker en bred vifte af brancher. Vores ekspertise inkluderer vagtplanlægningssystemer, der betjener både offentlige og private kunder.

Vi tilbyder dig at arbejde i et motiverende, inspirerende og internationalt miljø med dygtige kolleger og familievenlige arbejdsvilkår. Vi giver stor frihed i dagligdagen og har en fri og humoristisk omgangstone. Efter eget ønske kan du deltage i diverse sociale og sportslige arrangementer, den attraktive kantineordning mv. Deltidsansættelse er en mulighed og vi tilbyder konkurrencedygtig løn.

Et job med plads til udvikling

Vi søger en dygtig og passioneret Senior UX Designer til vores team. Du vil spille en afgørende rolle i at udforme brugeroplevelser, der øger effektiviteten og skaber værdi for vores kunder. Du vil arbejde tæt sammen med en bred vifte af stakeholders, for at skabe de planlægningsredskaber, der gør vores kunders arbejdspladser til et bedre sted at være for både planlæggere og medarbejdere.

Dine ansvarsområder

  • Smukt pixel perfect UI design
  • Samarbejde med kunder, produktchef, arkitekter, forretningsudviklere m.fl. for at forstå brugernes behov
  • Udføre brugerundersøgelser ude hos kunderne og omsætte resultaterne til user needs
  • Afholde workshop med både interne og eksterne interessenter
  • Arbejde tæt sammen med front end udviklere for at sikre problemfri implementering
  • Holde dig opdateret om branchetrends og nye UX-design bedste praksisser
  • Effektivt kommunikere og præsentere designkoncepter for alle typer interessenter

Dine faglige og personlige kompetencer

  • Relevant uddannelse inden for UX-design, Human-Computer Interaction eller tilsvarende
  • Mindst 5 års dokumenteret erfaring som UI / UX Designer med en stærk portefølje, der viser dine færdigheder
  • Kendskab til designværktøjer som Sketch, Figma o.lign. Vi anvender Sketch
  • Solid forståelse af principperne og metoder inden for brugercentreret design
  • Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evne til at få flere stakeholders til at blive enige om samme ide
  • Kendskab til komplekse brancher og forretningskritiske softwareløsninger er en fordel.

Interesseret?

Ønsker du at komme i betragtning, så send straks dit CV, portefølje og en motiveret ansøgning, der beskriver din relevante erfaring til HR@PDC.COM. Vi behandler ansøgninger løbende.

PDC er en arbejdsgiver, der værdsætter mangfoldighed og opfordrer ansøgere med alle baggrunde til at ansøge. For spørgsmål kan du kontakte Troels Anker Jørgensen på tel. 3636 0000.

Janni Jespersen, HR-chef

Jeg er klar til at hjælpe

Ring gerne for en uforpligtende snak

Kontakt os