Der findes brancher, hvor det er helt afgørende, at opgaver udføres af specialiseret personale, til tiden og i rette kvalitet. Det kan være et hold af sygeplejersker og læger eller personale, som skal servicere et fly i lufthavnen, så det er klar til rettidig afgang.
I disse brancher opstår også pludselige eller uforudsete hændelser, som skal håndteres. Det skal ske, så arbejdsdagen forløber mest muligt smidigt og med færrest mulige forsinkelser eller aflysninger. Det kræver ofte dedikeret IT til beslutningsstøtte at manøvrere i sådanne dynamiske miljøer med stramme dagsprogrammer.
PDCs software understøtter denne planlægning, disponering og kommunikation mellem medarbejdere og planlæggere. Uanset om planlægningsprocessen er manuel, interaktiv eller fuldautomatisk vil PDC’s avancerede planlægningsmetodikker gøre disponeringen smidigere.
PDCs platform støtter planlæggere ved at give en visuel indikation af, hvor opmærksomhed skal lægges og bestemte handlinger skal udføres. Visuel feedback i planerne giver dig mulighed for at se ”problematiske” jobs, som muligvis kan påvirke andre planlagte aktiviteter i tilfælde af sammenfald af ressourcer eller manglende kvalifikationer. Forenet med intelligente faciliteter til beslutningsstøtte kan der tages beslutninger hurtigt og på et databaseret grundlag. Det kan være forskellen, som gør at du opfylder produktionsbehovet.
Bagved de grafiske præsentationer ligger PDC’s regelmotor, som hele tiden foretager beregninger og vurderinger af om de nødvendige ressourcer (personer, kvalifikationer, udstyr mm) er til stede, som kan udføre de nødvendige opgaver for at ordren kan gennemføres. Er det ikke tilfældet tilbyder systemet beslutningsstøtte for hvor, hvornår og hvordan, der er brug for at skride ind. Omkostningerne på gennemførelse af opgaverne beregnes, så det er transparent for alle hvad en given opgave vil koste at gennemføre. Desuden holder PDC Plan hele tiden styr på hvordan omkostningerne relateret til en konkret opgave skal fordeles. De økonomiske dimensioner som betalende afdeling, projekt og konto er faste dele af den analyse.
Fra et medarbejderperspektiv er det vigtigt at kunne se, hvilke opgaver der er planlagt på den enkelte vagt. Hvem er man på team med og hvilket udstyr der er til rådighed fx. hvilket køretøj man kører i. Dette kommunikeres overskueligt og effektivt fra planlægger til medarbejder.
Med realtids, automatiseret IT fra PDC, kan tilgængelige, dygtige menneskelige ressourcer effektivt disponeres for at maksimere output og minimere omkostningerne.
Dette imødegår samtidig, at kundeservice rammes af omstændigheder der kunne være forudset tidligere.