PDC GroundCost er udviklet i tæt samarbejde med Aegean Airlines med værdifulde input fra flere små og mellemstore flyselskaber.
Baseret på interviews med nøglepersoner hos de deltagende luftfartsselskaber fandt vi bevis for, at op til 10% af fakturaerne for Ground Handling tjenester indeholder fejl, og at luftfartsselskaberne kan spare op til 2,5% af deres årlige budget, hvis de kontrollerer deres fakturaer grundigt. Vi fandt ligeledes bevis for, at mange flyselskaber kun foretager stikprøve-kontroller, da dette er både tidskrævende og vanskeligt. PDC GroundCost kan forenkle denne proces, og i de fleste tilfælde vil det kunne ske automatisk.
”Når vi først har kontrakter og prismodeller i systemet, kan vi kontrollere de fleste fakturaer på få minutter”
Stathis Trivoureas, System Support and Report Analyst, Aegean Airlines
SGHA Kontraktstyring
Systemet holder styr på Ground Handling kontrakter, lufthavnsafgifter og øvrige kontrakter for tjenester i lufthavnen. Det giver et grundigt overblik over eksisterende kontrakter og giver brugeren besked, når kontrakter skal fornyes. Ved hjælp af detaljerede modeller af omkostningsstrukturen for de tjenester, der leveres i henhold til kontrakten, kan PDC GroundCost beregne nøjagtige budgetter baseret på den planlagte fremtidige flyveplan. Med den integrerede Business Intelligence løsning kan brugerne fordele omkostningerne og få værdifuld indsigt i omkostningsforskellen mellem stationer og leverandører. Alt dette er værdifuldt, når man forhandler om nye kontrakter.
SGHA Fakturaafstemning
Efter flyplanen er gennemført, eliminerer PDC GroundCost væsentlige dele af det manuelle arbejde, der er forbundet med kontrol af fakturaer. Forventede omkostninger beregnes på baggrund af den faktiske flyveplan, herunder detaljer som passagerantal, kufferter, forsinkelser osv. De forventede omkostninger sammenlignes derefter med de fakturerede beløb, og tallene kan herefter importeres til branchens standard IS-XML-format. Når Controlleren finder forskelle, kan denne oprette indsigelser og bede leverandøren om at kreditere disse beløb.
PDC GroundCost er en hostet, webbaseret løsning, som også er tilgængelig på mobile enheder. At have adgang til alle kontrakt- og omkostningsdetaljer, mens du er på farten, er afgørende, når du drøfter forretninger med dine leverandører.
PDC GroundCost integreres direkte med PDC FlightTime og FlightOps, men kan ligeledes arbejde med tredjeparts flådestyrings- og driftssystemer.
Læs artikel fra “Ramp Equipment News“
Fordele
- Omkostningsbesparelser
- Nemme RFP-sammenligninger
- Godt overblik over kontraktudløb og arbejdsbyrde
- Fremragende omkostningsoversigt
- Adgang til kontrakter overalt og når som helst