Artikel skrevet af Thomas Aagaard, Chef for forretningsudvikling i PDC. Kontakt mig gerne på tel 3636 0000 for en snak om muligheder. Eller skriv til pdc@pdc.com eller besøg www.pdc.com for yderligere information. | ![]() |
Virksomheder kan ofte være afhængige af en fleksibel arbejdsstyrke. Det kan fx være i situationer, hvor vagter er vanskelige at besætte – enten fordi der indkaldes med kort varsel eller fordi vagterne ligger på ”dårlige” tidspunkter. Her er det vigtigt at have medarbejdere, der tilbyder sig, når det brænder på. Samtidig er det en vigtig opgave for vagtplanlæggeren at skabe relationer til medarbejderne og have indsigt i hvem man kan trække på, hvis ”tur” det er og hvornår man måske skal presse lidt på.
Gensidig fleksibilitet
Planlæggerens mellemmenneskelige evner skal imidlertid bakkes op af IT, som understøtter processen med at balancere virksomhedens og de ansattes behov. Det gavner arbejdsmiljøet, når udbudte vagter kan dækkes ad frivillighedens vej. Ligeledes, når de ansatte ved at der fra ledelsens side er fokus på gensidig fleksibilitet, så hjælper det til at ”gå en ekstra mil”, når behovet opstår.
I modsat fald kan planlæggeren ende i en magtfuld rolle, hvor populære og upopulære vagter, afspadsering, ferie mm. afgøres af en enkelt person. Risikoen er til stede for at det bliver de stærkeste medarbejdere, der styrer planen. Gode vagter tildeles dem, som er ”inde i varmen” mens nye eller ”svage” medarbejdere får de vagter, der er tilovers. Uens og uformelle planlægningsprocesser er skadelige for arbejdsmiljøet, fastholdelse af medarbejdere og i sidste ende virksomhedens økonomi.
Fair planlægning
Heldigvis behøver det ikke være således. IT-systemer indenfor vagtplanlægning understøtter, at medarbejderne nemt kan inddrages i planlægningen. Der udarbejdes planer med en fair fordeling af ”gode” og ”dårlige” vagter. Medarbejderne kan bytte vagter indbyrdes, de har et fuldstændigt overblik over deres vagter og opgaver i løbet af dagen. De kan kommunikere direkte med leder, planlægger og kollegaer.
IT-systemerne ændrer dog ikke på at vagtplanlægning kan være en kompleks opgave, som både kræver indsigt i centrale dele af forretningen, kendskab til sociale relationer, viden om overenskomster, empati, beslutningskraft og evnen til at sig ”nej”, når mange gerne vil have fri samtidig.
Gode planlæggere sørger for balance. De hjælper gerne deres kollegaer med at opfylde vagtønsker samtidig med, at de sikrer bemanding til at opfylde virksomhedens behov.