Softwareingeniør/Datalog

til udvikling af intelligente planlægningssystemer





Vil du gerne arbejde i en teknologisk virksomhed, med dygtige kolleger og i et succesfuldt firma?
Så er du måske vores nye kollega…

Din nye arbejdsplads

PDC er et dansk softwarehus med internationalt fokus. Vi har i mere end 30 år udviklet avancerede planlægnings- og ressourcestyringsløsninger til en række brancher; dels workforce management løsninger til både offentlige og private kunder – dels specielle løsninger til lufthavne og flyselskaber.

Vi er i dag mere end 125 medarbejdere med hovedkontor i Brøndby og datterselskaber i England, Canada, Singapore, Colombia og Rusland.

Vi tilbyder dig at arbejde i et motiverende, inspirerende og internationalt miljø med dygtige og motiverede kolleger. Vi lægger stor vægt på, at du udvikler dig fagligt og kan medvirke til, at PDC fortsat kan være teknologisk førende. Vi har familievenlige arbejdsvilkår, og en fri og humoristisk omgangstone.

Vi har mange sociale og kulturelle arrangementer, egen sportsklub, en attraktiv kantineordning mm.

Et job med plads til udvikling

Vi leder efter dygtige udviklere på kandidatniveau, der kan deltage i alle faser af udviklingen: design, arkitektur, kodning og test. Vi lægger vægt på, at du er proaktiv og omhyggelig. Du kommer til at arbejde sammen med andre softwareudviklere, men også supportere, sælgere, projektledere og kunder, hvorfor gode kommunikations- og samarbejdsevner er vigtige. Vi vil gerne tiltrække ildsjæle, der brænder for deres fag, og som kan være med til at udvikle både PDC og sig selv! Du skal være med til at opfylde vores ambition om at levere høj kvalitet og succesfulde projekter.

Vi arbejder efter agile metoder. Vi anvender mange udviklingsværktøjer. Teknologisk ser vi især på, hvor AI teknikker kan bidrage til, at vores planlægningssystemer giver kunderne særlig værdi. PDC har udviklet og anvender udviklingsværktøjet Visual Prolog®, som er et deklarativt sprog baseret på prædikat-logik.

Dine faglige og personlige kompetencer

Vi antager, at du har:

  • God forståelse for softwarekvalitet og arkitektur.
  • Flair for brugervenlighed og godt design.
  • Gerne interesse for AI teknologi.

Interesseret

Ønsker du at komme i betragtning, så send straks din ansøgning og CV til janni.jespersen@pdc.com med "Applikationsudvikler" som emne. For spørgsmål kan du kontakte Janni Jespersen på tlf. 3636 0069.

Ansøgninger bliver behandlet løbende og vi glæder os til at høre fra dig.


Udviklere af it systemer til planlægning